FAKTA: Danskere er mest bekymret for it-kriminalitet

Skrevet af admin

10/02/2016

Mest læste i dag

Det Kriminalpræventive Råd har undersøgt danskernes bekymring, når det gælder forskellige former for kriminalitet.

Generelt set er danskerne ikke tynget af bekymring for at blive udsat for kriminalitet. Flest er bekymrede for it-kriminalitet, mens færrest bekymrer sig om hæleri.

Disse former for kriminalitet er danskerne temmelig eller meget bekymret for:

* Hver fjerde er bekymret for it-kriminalitet.

* Knap 15 procent er bekymret for indbrud.

* 14 procent er bekymret for hjemmerøveri.

* Knap 12 procent er bekymret for vold.

* 8 procent er bekymret for at blive udsat for voldtægt.

* Kun 3 procent er bekymret for hæleri.

* Mere end 70 procent er slet ikke eller kun lidt bekymret for indbrud, hæleri, voldtægt, vold og hjemmerøveri.

Kilder: Undersøgelse fra Rambøll for Det Kriminalpræventive Råd

/ritzau/