Storbritannien og Danmark blev begge medlemmer af forløberen for EU, EF, 1. januar 1973 efter folkeafstemninger i begge lande året forinden.
Torsdag skal briterne i en ny folkeafstemning afgøre, om de fortsat vil være en del af unionen - på nye vilkår - eller om de vil træde helt ud af samarbejdet.
Danskerne er aldrig blevet spurgt, om de ønsker fortsat dansk medlemskab af EU. Men otte gange har danskerne været til folkeafstemninger om EU eller EF. Ved tre af afstemningerne besvarede vælgerne et europæisk spørgsmål med et nej.
Her er resultaterne fra alle afstemninger med resultaterne angivet i procent af gyldige stemmer:
* 1972: Danmarks EF-medlemskab.
Stemmeprocent: 90,1.
Resultat: Ja 63,3, nej 36,7.
* 1986: EF-Pakken, der etablerede det indre marked.
Stemmeprocent: 75,4.
Resultat: Ja 56,2, nej 43,8.
* 1992: Maastrichttraktaten - fra EF til EU.
Stemmeprocent: 83,1.
Resultat: Ja 49,3, nej 50,7.
* 1993: Maastrichttraktaten inklusiv de fire danske forbehold i Edinburgh-aftalen.
Stemmeprocent: 86,5.
Resultat: Ja 56,7, nej 43,3.
* 1998: Amsterdamtraktaten, der forberedte EU's udvidelse og gjorde blandt andet Schengensamarbejdet og asyl- og indvandringspolitik overstatsligt.
Stemmeprocent: 76,2.
Resultat: Ja 55,1, nej 44,9.
* 2000: Euroen.
Stemmeprocent: 87,6.
Resultat: Ja 46,8, nej 53,2.
* 2014: Patentdomstolen.
Stemmeprocent: 55,9.
Resultat: Ja 62,5, nej 37,5.
* 2015: Omdannelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning.
Stemmeprocent: 72.
Resultat: Ja 46,9, nej 53,1.
Kilder: DR, TV2, Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet og EU-Oplysningen.
/ritzau/
