FAKTA: De 10 studier med højeste gennemsnit

Studiet International Business på Copenhagen Business School (CBS) indtager førstepladsen over studier, det er sværest at komme ind på med et gennemsnit på 12,3.

Dermed bryder studiet rekorden fra sidste år på 12,1 - en rekord sat af selv samme studie.

Herunder følger hele top 10'en over uddannelser med det højeste adgangskrav:

1. International Business. Karakterkrav på 12,3.

2. Molekylær biomedicin ryger ind på andenpladsen med et snit på 12,1.

3. International Business and Politics på CBS kræver et snit på 11,7.

4. Psykologi på Københavns Universitet: 11,4

5. Erhvervsøkonomi, HA (Projektledelse) på CBS: 11,3

6. og 7. Professionsbachelor i kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt medicin på Københavns Universitet: Begge 11,2

8., 9. og 10 Antropologi på Københavns Universitet, medicin på Aarhus Universitet samt jordemor på Professionshøjskolen Metropol: Alle 11,0

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

/ritzau/

Dagens Gossip