FAKTA: De åbne skattelister står igen-igen for skud

Skrevet af admin

21/01/2016

Mest læste i dag

De åbne skattelister, hvor virksomheders betaling af dansk selskabsskat hvert år offentliggøres, er muligvis snart fortid. Liberal Alliance fremsætter beslutningsforslag om at lukke dem.

* Det var SRSF-regeringen, der i 2012 med støtte fra Dansk Folkeparti indførte de åbne skattelister. Argumentet var at skabe mere åbenhed og en motiverende faktor for selskabernes skattebetaling.

* Erhvervslivet har fra start advaret om, at listerne kan skræmme virksomheder væk fra Danmark.

* I 2014 blev rød blok og DF enige om en skattelyaftale, der gradvist skal udvide de åbne skattelister, så de fra 2017 viser selskabsskattebetalingen fem år tilbage i tiden mod tidligere to år.

* Både Venstre, De Konservative og Liberal Alliance er modstandere af de åbne skattelister. I sommeren 2015 meldte DF sig også på skeptiker-holdet. Alligevel valgte skatteminister Karsten Lauritzen (V) kort før jul at offentliggøre skattelisterne fra 2014.

* Liberal Alliance fremsætter torsdag følgende beslutningsforslag: "Folketinget pålægger regeringen at fjerne skattelisterne over selskabers skattebetalinger fra Skat's hjemmeside og fremadrettet ophøre med at offentliggøre disse".

Kilder: ft.dk, Skat og DR.

/ritzau/