FAKTA: De deltager i eftersøgningen på forsvundet fly

Skrevet af admin

30/12/2014

Dagens topnyheder

Mindst 30 skibe, 15 fly og syv helikoptere leder efter AirAsia-flyet, der søndag forsvandt sporløst med 162 personer om bord.

Disse lande hjælper i eftersøgningen:

* Indonesien: Redningsmyndigheder i landet har indsat 12 fartøjer og adskillige mindre både i jagten på flyet. Derudover ledes der fra luftvåbnet med to Hercules-transportfly, to helikoptere og et Boeing 737-300. Flåden bidrager med to fly og tre skibe.

* Malaysia: Et C130-transportfly og tre skibe fra landets flåde deltager i eftersøgningen.

* Singapore: Ifølge Forsvarsministeriet har Singapore sendt to skibe til området. Et landsfartøj vil også tage del i arbejdet. Derudover sender Singapore flere specialister til Indonesien for at hjælpe med at koordinere eftersøgning.

* Australien: To australske fly med specialiseret søgningsudstyr er fløjet til området.

* Kina: Sender et flådeskib og et fly.

* USA: Bidrager med en såkaldt destroyer, der er et mindre, hurtigsejlende krigsskib. Det drejer sig om USS Sampson, der forventes at ankomme til området i løbet af tirsdagen.

* Sydkorea: Bidrager med et APC-3 Orion-fly i eftersøgningen.

* New Zealand: Ligesom Sydkorea har New Zealand sendt et Orion-overvågningsfly.

Kilder: dpa

/ritzau/