FAKTA: De fem nationale baderåd

Skrevet af admin

07/07/2015

Dagens topnyheder

Da sommeren i sidste uge for alvor ramte Danmark, fik livredderne mange steder travlt, viser en opgørelse fra TrygFondens Kystlivredning.

TrygFonden og Dansk Svømmeunion har lavet fem baderåd, som skal sikre badegæster mod ulykker og farlige situationer i vandet. Læs rådene her:

* Lær at svømme: Når du kan svømme, kan du redde dig selv og andre fra at drukne. Hvis du ikke kan svømme, bør du finde et sted, hvor du kan bunde, og vandet er roligt.

* Gå aldrig alene i vandet: Når I er flere, kan I holde øje med hinanden og reagere hurtigt, hvis noget går galt. Undgå farlige lege i vandet, og råb aldrig om hjælp for sjov.

* Læs vinden og vejret: Tjek vandets dybde og strømforhold, og hold øje med vindens retning. Ved fralandsvind driver badedyr, gummibåde og luftmadrasser hurtigt til havs.

* Lær stranden at kende: En ny strand kan være fuld af overraskelser. Spørg de lokale eller en livredder om strandens særlige forhold, før du går i vandet. Er der moler, der påvirker strømmen, eller er stranden for eksempel meget stejl?

* Slip ikke børnene af syne: Hold dig tæt ved badende børn, så I kan se og høre hinanden, og du kan nå at hjælpe, hvis det bliver nødvendigt.

Kilde: TrygFonden

/ritzau/