FAKTA: De Konservative bliver overhalet af Alternativet

Skrevet af admin

02/06/2015

Dagens topnyheder

Alternativet er nu større end De Konservative i en meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Uffe Elbæks parti er derved med til at give rød blok et forspring i antallet af mandater, som det også var tilfældet i den Voxmeter-måling, der blev offentliggjort mandag.

Samtidig står De Radikale til blot 5,2 procents opbakning. Det er den laveste tilslutning i en Voxmeter-måling for regeringspartiet i hele indeværende valgperiode.

Fakta om målingen følger her. Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg.

* Socialdemokraterne: 25,9 procent / 46 mandater (24,8 procent)

* De Radikale: 5,2 procent / 9 mandater (9,5 procent)

* De Konservative: 2,5 procent / 4 mandater (4,9 procent)

* Socialistisk Folkeparti: 7,2 procent / 13 mandater (9,2 procent)

* Liberal Alliance: 7,9 procent / 14 mandater (5,0 procent)

* Kristendemokraterne: 0,6 procent / 0 mandater (0,8 procent)

* Dansk Folkeparti: 17,2 procent / 30 mandater (12,3 procent)

* Venstre: 21,7 procent / 38 mandater (26,7 procent)

* Enhedslisten: 8,8 procent / 16 mandater (6,7 procent)

* Alternativet: 2,9 procent / 5 mandater (stillede ikke op)

* Øvrige: 0,1 procent / 0 mandater

Rød blok samlet: 50 procent / 89 mandater

Blå blok samlet: 49,9 procent / 86 mandater

1050 repræsentativt, tilfældigt udvalgte personer over 18 år har deltaget i målingen, der er baseret på telefoninterview foretaget i perioden 30. maj til 1. juni.

Cirka 20 procent af de adspurgte er i tvivl om deres partivalg - de optræder ikke i målingen.

Den maksimale statistiske usikkerhed er 2,7 procentpoint (gældende for Socialdemokraterne).

Herefter falder den statistiske usikkerhed i takt med partiernes størrelse.

Kilde: Voxmeter for Ritzaus Bureau

/ritzau/