FAKTA: De Konservative vil sænke skatter og afgifter

Skrevet af admin

18/06/2015

Dagens topnyheder

Her er de vigtigste punkter, som Det Konservative Folkeparti har foreslået op til valget:

* Det Konservative Folkeparti vil indføre kontanthjælpsloft, hvor der altid er mindst 3000 kroner i forskel mellem at være på passiv forsørgelse og at være i arbejde.

* Skatter og afgifter skal sættes ned. Offentligt bureaukrati skal slankes, mens skatten skal sænkes og beskæftigelsesfradraget hæves.

* Alle de lempelser af asylpolitikken, som regeringen har gennemført, skal rulles tilbage. Blandt andet skal flygtninge kun kunne få permanent ophold, hvis man arbejder, taler dansk og reelt er integreret i samfundet.

* Det Konservative Folkeparti og resten af blå blok har fremlagt fælles EU-plan. Blå blok støtter Storbritanniens ønske om genforhandlinger med EU om fortsat medlemskab. Derudover vil man samle en alliance af ligesindede lande, der skal arbejde for, at EU ikke udvikler sig til en social union.

* Partiet går til valg på at få 800 flere betjente i Danmark.

* Registreringsafgiften på biler skal sænkes fra 180 procent til 105 procent. Ifølge partiet vil en registreringsafgift på 105 procent gøre, at en bil, der ellers ville koste omkring 360.000 kroner, kan købes for under 310.000 kroner.

Kilder: Konservative og Ritzau

/ritzau/