FAKTA: De mest sete danske biograffilm siden 2000

Skrevet af admin

04/11/2013

Mest læste i dag

Kun tre film har solgt over 700.000 billetter siden 2000. Her kan du få overblik over hvilke film, der har tiltrukket flest biografseere siden årtusindskiftet.

* Lone Scherfigs prisbelønnede film "Italiensk for begyndere" solgte 828.000 billetter i 2000.

* Filmen om danske modstandsfolk under Anden Verdenskrig "Flammen og Citronen" solgte 673.000 i 2008.

* Komikerparret Casper Christensen og Frank Hvams "Klovn - The Movie" satte i 2010 rekord med 855.000 solgte billetter. Filmen er derfor den største biografsucces siden 2000.

* "Hvidsten Gruppen", der skildrede danske modstandsfolk under Besættelsen, solgte 764.000 billetter i 2012.

* Den Oscarbelønnede filminstruktør Susanne Biers "Den skaldede frisør" solgte i 2012 644.000 billetter.

* Thomas Vinterbergs film "Jagten" med den prisbelønnede Mads Mikkelsen i hovedrollen har solgt 673.000 billetter. Dermed er filmen den mest sete biograffilm i 2013.

* "Kvinden i buret" med Nikolaj Lie Kaas og Sonja Richter i hovedrollerne er siden premieren 3. oktober set af 624.000. Filmen vises stadig i landets biografer.

Kilde: Nordisk Film

/ritzau/