FAKTA: De to republikanske præsidentkandidater

Kun to kandidater er tilbage i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat.

Efter endnu et nederlag til frontløber Donald Trump har 45-årige Ted Cruz droppet drømmen om at flytte ind i Det Hvide Hus i denne omgang.

Tilbage er nu:

* Donald Trump, 69 år. Forretningsmogul og tv-personlighed.

Da han først offentliggjorde sit kandidatur, var der ikke mange, som troede på, at han ville kunne mønstre en solid opbakning blandt vælgerne på grund af en række kontroversielle udtalelser om flere befolkningsgrupper.

Efter sin seneste sejr ved primærvalget i delstaten Indiana har han dog sat en tyk streg under, at han formentlig bliver partiets præsidentkandidat.

* John Kasich, 63 år. Populær guvernør i den vigtige svingstat Ohio.

Kasich har været kongresmedlem i 18 år og forsøgte også at blive præsidentkandidat i 2000. Siden blev han Ohios guvernør i 2011 og genvalgt til posten i 2014.

Han ligger langt efter Donald Trump i stillingen over antallet af delegerede, men har slået fast, at han vil fortsætte som kandidat, så længe Donald Trump ikke har de nødvendige 1237 delegerede bag sig.

Kilde: The New York Times, Business Insider

/ritzau/

Dagens Gossip