FAKTA: De vigtigste konklusioner i Wada-rapporten

Juraprofessor Richard McLaren har offentliggjort sin undersøgelse af doping i Rusland. Her er rapportens vigtigste konklusioner:

* Dopinglaboratoriet i Moskva arbejdede i et statskontrolleret, fejlsikret system, der fik positive dopingprøver til at forsvinde.

* Dopinglaboratoriet i Sotji udarbejdede en unik byttemetode, der gjorde det muligt at ombytte positive prøver. Dermed kunne dopede russiske atleter deltage i vinter-OL.

* Sportsministeriet dirigerede, kontrollerede og styrede manipulationen med atleternes prøveresultater eller byttede dopingprøver med aktiv assistance fra FSB (Det Hemmelige Politi, red.), CSP (Det Nationale Sportscenter, red.) og dopinglaboratorierne i såvel Moskva som Sotji.

* Det var påkrævet for de ansatte i laboratoriet i Moskva at være en del af det statsstyrede system, der gjorde det muligt for russiske atleter at bruge doping.

* FSB, CSP og laboratoriet i Moskva var med til at udarbejde et unikt system til ombytning af dopingprøver, der blev anvendt ved Sotji-legene i 2014.

* Sportsministeriet bestemte, hvilke atleter der skulle beskyttes af russiske dopinglaboratorier.

* Russiske embedsmænd vidste, at russiske atleter brugte dopingmidler ved vinter-OL i Sotji i 2014.

* Det er uklart, hvordan det lykkedes russerne at åbne dopingprøverne i Sotji. Men undersøgelsen beviser, at hætten kan tages af flaskerne og genbruges.

Kilder: Independent McLaren Investigation Report

/ritzau/

Dagens Gossip