FAKTA: Den militante gruppe Isil

I 13 måneder blev 25-årige Daniel Rye Ottosen fra Give holdt som gidsel i det borgerkrigshærgede Syrien af den islamistiske gruppe Isil. Torsdag aften blev den unge freelance fotograffrigivet. Læs her, hvem Isil er:

* Isil er forkortelsen for gruppens engelske navn The Islamic State of Iraq and Levant (Den Islamiske Stat Irak og Levanten).

* Den østlige del af Middelhavslandene, altså Libanon, Syrien og Israel, kaldes Levanten.

* Sunnimuslimske Isil var tidligere en del af terrornetværket al-Qaeda i Irak.

* Al-Qaeda har erklæret, at Isil ikke er en del af al-Qaeda, der beskylder gruppen for at bruge for meget vold og for at være "frafalden" eller "hedninge".

* Isil ledes af Abu Bakr al-Baghdadi.

* Gruppen kæmper for at oprette en sunnimuslimsk stat efter de fundamentalistiske Isil-forskrifter i en del af Irak og Syrien.

* Isil kæmper også i den syriske borgerkrig.

* I april indledte Isil en kampagne i den syriske Deir Ezzin-provins, der grænser op til Iraks Nineveh-provins med Mosul.

* Jessica Lewis fra tænketanken Institute for the Study of War i Washington mener, at Isil er noget andet end en terrortrussel.

* - Dette er en konventionel militær fjende, som kæmper for en stat, der indebærer ødelæggelsen af Irak og Syrien, som vi kender dem. Det er ikke blot en terrortrussel, siger hun til Reuters.

Kilder: Reuters, AFP, dpa

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV