FAKTA: Den nye apotekerlov

Skrevet af admin

23/07/2016

Dagens topnyheder

Der er kommet flere apoteker, hvor kunderne kan aflevere deres recept og med det samme få medicinen udleveret. Læs her mere om den nye apotekerlov:

* Loven trådte i kraft i 2015. Et af målene er at øge antallet af filialer og skabe større konkurrence mellem apotekerne.

* I løbet af lovens første år er det åbnet 84 flere apoteker eller filialer, hvor kunderne kan aflevere en recept og med det samme få medicinen.

* Lovændringen betyder, at en apoteker må åbne nye apoteker i en radius af 75 kilometer fra "moderapoteket".

* Den nye lov betyder samtidig, at antallet af døgnåbne apoteker bliver færre. Til efteråret ventes det at blive vedtaget i Folketinget, at der kun skal være ét døgnåbnet apotek i Danmark, og det skal ligge i København. I andre større byer skal der være et apotek, som holder åbent mellem 06 og midnat.

Kilde: Danmarks Apotekerforening, Ritzau.

/ritzau/