FAKTA: Den somaliske terrorbevægelse al-Shabaab

* Somalias militante islamistiske bevægelse ser sig selv som jihadkrigere i kamp mod islams fjender og har som målsætning at indføre en streng form for sharia-lovgivning.

* Ideologisk lægger al-Shabaab sig tæt op ad al-Qaeda og blev i februar 2012 officielt terrornetværkets somaliske gren.

* Ahmed Abdi Godane, også kendt som Mukhtar Abu Zubair, stod indtil sin død den 1. september 2014 i spidsen for al-Shabaab, der menes at tælle mellem 7000 og 9000 militante.

* Al-Shabaab har været trængt siden 2011, da en styrke fra Den Afrikanske Union (AU) indledte sin kamp mod gruppen. Siden er gruppen presset ud af hovedstaden Mogadishu og flere andre byer.

* Al-Shabaab fortsætter dog med at begå terroranslag i Mogadishu.

* Gruppen vil vælte den internationalt støttede somaliske regering og forvandle Somalia til en islamisk fundamentalistisk stat.

* Gruppen har taget skylden for terrorangrebet mod indkøbscentret Westgate i Kenya i september 2013. Da blev mindst 67 mennesker dræbt.

Kilder: CNN, BBC og religion.dk

/ritzau/

Dagens Gossip