FAKTA: Den største edderkop i de pædofiles netværk

Skrevet af admin

02/12/2015

Mest læste i dag

Australske Shannon Grant McCoole afhøres onsdag i forbindelse med en retssag i Randers om pædofili. McCoole sidder i fængsel i Australien, så afhøringen foregår via et videolink. En 48-årig dansker er tiltalt ved Retten i Randers.

* Australieren var i en årrække udadtil en ung børneforsorgsmedarbejder, der arbejdede med udsatte børn.

* I virkeligheden misbrugte han i stedet mindst syv af børnene i hans varetægt. Herunder en autist, en handicappet og et 18 måneder gammelt spædbarn.

* Samtidig var han topadministrator på The Love Zone. Verdens formentlig største pædofile netværk med over 40.000 brugere.

* Sitet rummede over 50.000 billeder af misbrugte børn.

* Oveni fandt politiet over 100.000 fotos og 600 videoer i McCooles hjem ved anholdelsen.

* Han blev anholdt i sommeren 2014 efter et tip fra dansk politi.

* Efter pågribelsen overdrog han sine passwords til politiet, som nu indefra kunne fortsætte afsløringerne af det ellers uigennemtrængelige miljø.

* Politiets undercoveraktion på The Love Zone har ført til anholdelse af 23 personer rundt om i verden.

* Den nu 33-årige McCoole blev for nylig idømt en historisk høj straf i Australien på 35 års fængsel.

Kilder: Diverse artikler fra australske tidsskrifter og aviser.

/ritzau/