FAKTA: Der er stor forskel på kommunernes visitation

Samlet modtager 43.366 unge under 30 år en eller form for kontanthjælp. Af dem er 46 procent på landsplan visiteret af kommunerne til at være aktivitetsparate, 12 procent til at være åbenlys uddannelsesparate og 42 procent uddannelsesparate.

Her følger de fem kommuner, der henholdsvis har færrest og flest unge visiteret som værende parate til at tage en uddannelse.

De fem kommuner med de færreste unge, der er visiteret til at tage en uddannelse og ryge fra kontanthjælp til en lavere ydelse svarende til SU.

* Allerød: 86 procent er aktivitetsparate (AP), 10 procent er åbenlys uddannelsesparate (AP), 4 procent er uddannelsesparate (UP), og samlet er 98 unge på en eller anden form for kontanthjælpsydelse.

* Samsø: 75 procent (AP), 0 procent (AP), 25 procent (UP) - i alt 4

* Holbæk: 73 procent (AP), 4 procent (AP), 23 procent (UP) - i alt: 572

* Holstebro: 71 procent (AP), 10 procent (AP), 20 procent (UP) - i alt: 438

* Svendborg: 70 procent (AP), 5 procent (AP), 25 procent (UP) - i alt: 642

Her er de fem kommuner, der har flest unge under 30 år visiteret til at være parate til at tage en uddannelse og blive selvforsørgende.

* Herlev: 20 procent (AP), 25 procent (AP), 56 procent (UP) - i alt: 126

* Favrskov: 20 procent (AP), 20 procent (AP), 61 procent (UP) - i alt: 61

* Vesthimmerland: 17 procent (AP), 38 procent (AP), 45 procent (UP) - i alt: 87

* Faxe: 16 procent (AP), 27 procent (AP), 57 procent (UP) - i alt: 93

* Halsnæs: 13 procent (AP), 33 procent (AP), 54 procent (UP) - i alt: 294

Kilde: Tass (Til- og anmeldesystemet), Beskæftigelsesministeriet. Undersøgelsen er opgjort 23. januar 2014.

/ritzau/

Dagens Gossip