FAKTA: Derfor bliver vejret vildt på USA's østkyst

Skrevet af admin

26/01/2015

Dagens topnyheder

New York, Philadelphia, Boston og Washington er blandt de storbyer, der forbereder sig på en voldsom snestorm, der er varslet for mandag eftermiddag til tirsdag og som kan begrave byerne i en meter sne.

Ifølge meteorolog ved DMI, Frank Nielsen, er det et typisk vinterfænomen i USA, og han forklarer her, hvorfor amerikanerne på østkysten skal forberede sig på det vilde vejr.

* Temperaturkontrasten mellem varmt vejr og kold polarluft er grunden til, at den amerikanske østkyst kan se frem til store mængder sne mandag og tirsdag.

* Når varmen og den fugtige luft fra Golfstrømmen møder den kolde polarluft fra Canada, kan det give et voldsomt vejr med kraftige vinde.

* Der sker i den forbindelse nogle voldsomme lavtryksudviklinger, der kan give en masse nedbør og store mængder sne.

Kilder: Frank Nielsen, meteorolog ved DMI

/ritzau/