FAKTA: Derfor er alkohol gift for fostre

Skrevet af admin

30/11/2014

Mest læste i dag

Flere eksperter mener, at myndighederne bør kunne gribe ind over for gravide med et stort forbrug af alkohol.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er alkohol farligere for et foster end narkotiske stoffer. Styrelsen anbefaler derfor total afholdenhed under graviditet.

* Den alvorligste alkoholskade hos et barn omfatter en kombination af flere symptomer. Det kaldes føtalt (medfødt, red.) alkoholsyndrom (FAS).

* FAS omfatter specielle ansigtstræk, hjerneskade og hæmning af væksten.

* Cirka halvdelen af børnene har desuden medfødte misdannelser i andre organer. Det kan være hjertefejl, læbe-ganespalte, klumpfod, misdannelser i urinveje og kønsorganer samt dårligt udviklet synsnerve.

* Der fødes cirka 100 børn om året med FAS. Ifølge udenlandske undersøgelser vil børn med føtal alkoholeffekt (FAE), som er en mildere form for FAS, udgøre tre gange antallet af børn med FAS.

* Det kan derfor antages, at cirka 300 danske børn hvert år fødes med FAE.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

/ritzau/