Brug af kemiske våben betegnes som krigsforbrydelser, der overtræder krigens love, som er fastlagt i Haag-konventionerne og Genève-konventionerne.
Konventionerne er hjørnestene i det internationale samfunds forsøg på at opstille et sæt "krigens love". De forholder sig alene til de metoder, der tages i anvendelse under krig.
* Forbuddet mod brug af kemiske våben ligger under Haag-konventionen af 1899.
* Haag-konventionen af 1899 havde som sit primære formål at forbyde en række nye krigsformer: Bombardementer fra luften (balloner), kemisk krigsførelse og anvendelse af dum dum-kugler (som eksploderer i det menneskelige væv).
* Første Verdenskrig fra 1914 til 1918 viste, at konventionerne alligevel blev overtrådt - især i form af luftkrigsførelse og anvendelsen af kemiske og biologiske stoffer.
* I 1925 blev der derfor tilføjet en protokol til Haag-konventionen, der atter forbød anvendelsen af kemiske- og biologiske våben.
* Det var især den udbredte anvendelse af sennepsgas og tilsvarende våben under Første Verdenskrig, der skabte et stort folkeligt pres for at få forbudt disse våben.
* Protokollen fra 1925 blev dog heller ikke respekteret, og den blev suppleret af Konventionen mod biologiske Våben i 1972.
* Konventionen blev nok engang udvidet, da man vedtog Konventionen mod Kemiske Våben i 1993.
(Kilde: Udenrigsministeriet)
/ritzau/
