FAKTA: Derfor er Muhammed-tegninger kontroversielle

Skrevet af admin

04/05/2015

Mest læste i dag

To mænd er søndag blevet dræbt af skud i den amerikanske by Garland i forbindelse med en udstilling af karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Det er langt fra første gang, at tegninger af islams profet har ført til uro. Her kan du læse, hvorfor tegninger af Muhammed er kontroversielle:

* Det står ikke i Koranen, at man ikke må tegne eller på anden måde afbillede profeten Muhammed.

* I flere beretninger om Muhammeds liv - de såkaldte hadither - tager profeten dog afstand fra naturtro gengivelser af levende væsner. Blandt andet fjernede muslimerne ved erobringen af Mekka alle afgudsbilleder fra Kabaen. Det tolker nogle muslimske lærde som et billedforbud.

* Årsagen til det skyldes frygt for afgudsdyrkelse, hvilket er i strid med koranen, hvor Allah er den eneste gud.

* Det er primært sunnimuslimer, der udgør omkring 85 procent af verdens muslimer, som følger et billedforbud. Modsat findes der en udbredt brug af billeder i shiaislam, som blandt andet er den herskende trosretning i Iran.

* Imam Fatih Alev, formand for Dansk Islamisk Center, har til DR2's faktatjekker-program Detektor sagt, at de lærdes billedforbud ligesom muslimers forbud mod at spise svinekød ikke gælder for ikke-muslimer.

Kilder: Religion.dk, Kristeligt Dagblad, dr.dk

/ritzau/