FAKTA: Derfor fejrer vi Mortens aften med fjerkræ

Skrevet af admin

09/11/2013

Mest læste i dag

* Mortens aften fejres hvert år den 10. november og Mortens dag den følgende dag.

* Her fejres helgenen, der i Danmark kaldes Morten Bisp, men som oprindeligt blev kaldt Martin af Tours. I mange andre europæiske lande hedder fejringen derfor Sankt Martins aften.

* Sankt Martin blev født i det dengang romerske område, der i dag kendes som Ungarn, men han boede det meste af sin levetid i Tours i Gallien i det nuværende Frankrig.

* Efter aftjent militærtjeneste blev han munk, og på grund af hans gode gerninger ønskede befolkningen i Tours, at han blev biskop.

* Martin var dog ikke begejstret for idéen og forsøgte at gemme sig i en gåsesti, da befolkningen kom for at udnævne ham. Gæssene var dog ikke begejstrede for Martins tilstedeværelse og afslørede hans gemmested.

* Han måtte derfor lade sig udnævne til biskop og hævnede sig på de skræppende gæs ved at foranstalte, at alle hustande skulle slagte mindst én gås og hvert år spise den på dagen for afsløringen i gåsestien.

* Martin af Tours blev helgenkåret efter sin død den 8. november 397 og blev begravet den 11. november.

* I Danmark spiser vi traditionelt andesteg, men oprindeligt var det gåsesteg.

Kilder: Kristendom.dk og Historie-online.dk

/ritzau/