FAKTA: Derfor tror biograferne på rekordår

Formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, forventer, at 2015 bliver et unormalt godt år for de danske biografer. Her er nogle af årsagerne til formandens optimisme:

* Blandt de nye film på lærredet er en række efterfølgere fra tidligere succesrige film. Det handler om "Klovn Forever", den nye James Bond-film, "Spectre", "Star Wars VII: The Force Awakens" og "The Hunger Games: Mockingjay - 2. del".

* Derudover kommer der en række film, som bygger på storsælgende bøger som for eksempel "Fifthy Shades of Grey".

* Derudover har en række film, der udkommer tidligt på året fået store roser ved filmfestivaler, hvor de har deltaget. Det gælder film som "The Imitation Game" og "Birdman."

* Ud over filmene på lærredet kan biograferne glæde sig over, at indtjeningen fra billetsalg ifølge Danmarks Statistik er steget stødt fra midten af 90'erne. I 2013 blev det til 224 millioner kroner.

* Rekorden for antal af solgte billetter var dog i 2008, hvor man solgte 4,3 millioner billetter. I 2013 solgte man 3,9 millioner billetter.

Kilder: Danske Biografer og Danmarks Statistik.

/ritzau/

Dagens Gossip