FAKTA: Det bliver de unge brandkadetter tilbudt

Skrevet af admin

31/12/2014

Dagens topnyheder

* De kommunale beredskabers tilbud til børn og unge er samlet i projektet Brandkadetter i Danmark, der henvender sig til aldersgruppen 10-18 år.

* Det lokale brandvæsen og børnenes klasselærer finder i fællesskab frem til nogle kandidater, der opfordres til at søge.

* Ambitionen er at tilbyde brandkadetuddannelsen til lige så mange fra ressourcestærke hjem som til elever fra udsatte hjem.

* De 10-12-årige tilbydes et 30 timers forløb, hvor de træner samarbejde og brand- og redningsfærdigheder.

* De 13-15-årige tilbydes et 36 timers forløb, hvor de lærer elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. De tilbydes herefter et kortere praktikophold på en brandstation.

* De 16-18-årige tilbydes samme grunduddannelse, som brandmænd gennemgår. Der er tale om et 12 ugers forløb, hvor de ud over brandslukning og førstehjælp arbejder med deres egen udvikling.

* Med et bidrag på 6,3 millioner kroner fra den almennyttige fond Velux Fonden bliver der til næste år oprettet mindst fire nye brandkadetkorps i henholdsvis Horsens, Kolding, Helsingør og Vejle.

* Siden 2011 har Greve, København og Roskilde tilbudt brandkadetuddannelser til unge.

Kilder: Brandkadetter i Danmark

/ritzau/