FAKTA: Det er der i en peberspray - og sådan virker den

Skrevet af admin

30/07/2015

Mest læste i dag

Sidste år faldt politiets brug af peberspray med 29,5 procent i forhold til 2013, og i forhold til rekordåret 2011 er brugen faldet med 51 procent.

Ifølge politiet skyldes det, at uromagere er blevet klar over, hvordan den virker, og derfor falder til ro, inden betjentene når at bruge den.

Se her, hvad en peberspray indeholder, og hvordan den virker:

* Peberspray, også kaldet OC (Oleoresin Capsicum), er beslægtet med tåregas – men er langt stærkere.

* Indholdet består af et udtræk af cayennepeber eller chili iblandet opløsningsmiddel og påfyldt en spraydåse, som indeholder drivmiddel.

* En dåse peberspray indeholder omkring to millioner Scoville Heat-units. En stærk, thailandsk ret indeholder typisk 50 til 200.

* Man anvender sprayen ved at sprøjte mod en persons ansigt fra cirka seks meters afstand.

* Det medfører akutte smerter i øjne og på huden, tåreflåd og flåd fra næsen, vanskeligheder med vejrtrækningen, generelt ubehag samt ufrivillig blinken med eller lukning af øjnene. Vand reducerer eller fjerner generelt virkningen hurtigt.

* Når en person rammes af sprayen, er vedkommende i de fleste tilfælde altså ude af stand til at orientere sig og tvinges derfor til at opgive et eventuelt angreb eller udvise fysisk modstand.

* Blindheden varer som oftest en time, det generelle ubehag forsvinder helt efter to timer, og sprayen giver ikke varige skader.

* Politiet har siden 1. januar 2008 haft peberspray som en fast del af deres udrustning.

Kilde: Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab og wikipedia.

/ritzau/