For fire år siden var den nye tyske forbundsregering på plads 31 dage efter valget. Denne gang vil der være gået 31 dage siden valget 22. september, inden regeringsforhandlingerne overhovedet begynder:
Hvis de socialdemokratiske SPD-delegerede søndag på en ekstraordinær kongres siger god for at indlede koalitionsforhandlinger med den borgerlige forbundskansler Angela Merkels CDU og søsterpartiet CSU, sætter parterne sig til forhandlingsbordet på onsdag.
Og tyskerne må væbne sig med tålmodighed. Koalitionsforhandlingerne ventes ikke afsluttet før midten af november.
Selv om partierne har nærmet sig hinanden under de tre sonderingsmøder, er der fortsat en hel del uenigheder, de skal have ryddet af vejen.
Hermed et overblik over de største stridspunkter:
* Skattepolitik
SPD kræver skattestigninger for de mest velhavende tyskere for blandt andet at putte flere penge i uddannelsessystemet. Det siger CDU og CSU kategorisk nej til. Tværtimod vil de kristelige demokrater snarere sænke skatterne.
Sidste gang, CDU/CSU regerede sammen med SPD, bøjede socialdemokraterne sig under regeringsforhandlingerne for Merkels krav om at sætte momsen op.
* Mindsteløn
SPD kræver en landsdækkende mindsteløn på 8,5 kroner og fastslår på forhånd, at partiet ikke vil underskrive et regeringsgrundlag, medmindre mindstelønnen er en del af det. CDU siger nej og vil overlade den slags til arbejdsmarkedets parter.
CSU-formand Horst Seehofer har dog luftet muligheden for at acceptere en mindsteløn, hvis den ikke koster arbejdspladser, og socialdemokraterne som modydelse går med til holde skatterne i ro.
* Familiepolitik
SPD vil afskaffe en omstridt pasningspræmie for hjemmegående forældre, der får op imod 150 euro om måneden for at passe deres børn hjemme indtil treårsalderen. Pengene skal i stedet gå til vuggestuer og børnehaver. Her er CSU ikke til at rokke.
SPD ønsker homoægteskaber ligestillet med andre ægteskaber, så bøsser og lesbiske også kan adoptere børn. Det afviser de kristelige demokrater.
* Sundhedspolitik
SPD kræver et ensartet sygesikringssystem, hvor alle tyskere skal betale til en såkaldt borgerforsikring. CDU og CSU afviser dette og vil holde fast i det nuværende todelte, omkostningstunge system med offentlige og private sygekasser.
Alle tyskere skal være sygeforsikret, men en tiendedel af dem - tjenestemænd, selvstændige og folk med høje indkomster - er forsikret hos de 43 private sygekasser, som giver dem bedre adgang til diverse sundhedsydelser.
Modsat i Danmark bliver sygesikringen ikke finansieret over skatten.
(Kilder: Tagesschau.de, dpa)
/ritzau/
