Det er mindre end et år siden, at kontanthjælpsreformen trådte i kraft, men i forbindelse med årets finanslov ændrer regeringen, Enhedslisten og SF på flere dele af kontanthjælpssystemet.
I alt ventes 17.000 såkaldt helårspersoner at få forbedret deres vilkår. Reelt er antallet af personer højere, da mange ikke er på kontanthjælp et helt år, men kun nogle måneder.
Her er hovedpunkterne i aftalen:
* Den gensidige forsørgerpligt for samlevende afskaffes. Pris: 295 millioner næste år.
- Kravet om gensidig forsørgerpligt blev indført med kontanthjælpsreformen fra 1. januar i år. Fuldt indfaset ville kravet betyde, at samlevende ville miste retten til kontanthjælp, hvis deres samlever er i stand til at forsørge dem.
- Med finanslovaftalen bliver den gensidige forsørgerpligt halvt afskaffet fra 1. januar 2015 og helt afskaffet fra 1. januar 2016. Det koster 295 millioner kroner næste år og 565 millioner kroner årligt fra 2016.
* Flere penge til unge på kontant- og uddannelseshjælp. Pris: 51 millioner næste år.
- De laveste satser for forsørgere afskaffes. Forsørgere på den laveste uddannelseshjælp stiger fra 5962 kroner til 8344 kroner om måneden. Forsørgere på den laveste kontanthjælp stiger fra 7013 kroner til 9669 kroner om måneden.
- Højere boligsikring til unge par med børn. Det skal gøre det lettere for 2700 forsørgerpar med lav indkomst, herunder personer på kontant- og uddannelseshjælp, at betale husleje. De får med aftalen øget deres rådighedsbeløb med 500 kroner om måneden.
- Særlig støtte for unge under 30 år genindføres og udvides til også at omfatte unge under 25 år. Det vil betyde, at 3100 helårspersoner på lave ydelser, men med høje huslejer, får 1000 kroner mere til rådighed om måneden.
- Ingen modregning af lejeindtægter. Modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp får mulighed for at udleje eller fremleje deres bolig, uden at lejeindtægten trækkes fra i overførselsindkomsten. Det skal gøre det lettere at blive i sin bolig, hvis man mister jobbet og kommer på kontanthjælp.
/ritzau/
