FAKTA: Det foreslår Dagpengekommissionen

Skrevet af admin

19/10/2015

Mest læste i dag

Her er et kort resume af anbefalingerne i Dagpengekommissionens rapport, som er blevet præsenteret ved et pressemøde mandag:

* Genoptjening. Ledige skal opnå retten til at forlænge dagpengeperioden fra to til maksimalt tre år, hvis de arbejder undervejs. Én dags arbejde giver ret til to dages ekstra dagpenge.

* Beregning af dagpengesatsen. Ledige, der under dagpengeperioden tager job til en lavere løn end deres oprindelige, skal ikke have nedjusteret deres dagpengesats.

* Forbrug af dagpengeret. Klippekortsystemet ændres, så der bliver én til én overensstemmelse mellem det antal dage, man har arbejdet under dagpengeperioden, og antallet af dage eller timer, man har tilbage.

* Karensdage. Der indføres to dage uden dagpenge hvert kvartal. Man slipper for karensdage, hvis man arbejder mindst en uge om måneden i den foregående periode.

* Dimittender. Nyuddannedes dagpengesats sættes ned fra nu 82 til 78 procent af den maksimale dagpengesats.

* Supplerende dagpenge. Man skal løbende via fuldtidsarbejde kunne genoptjene retten til supplerende dagpenge. En måneds fuldtidsarbejde giver ret til to måneders supplerende dagpenge.

* Tilknytningskrav. Hvis man over en otteårig periode har modtaget fire fulde års dagpenge, bliver dagpengeperioden forkortet med én måned.

* G-dage. Reglerne for arbejdsgiveres betaling af godtgørelsespenge som bidrag til dagpengene skærpes, så arbejdsgivere skal betale de første to dage. I dag er kravet tre dage, men det gælder ikke for kortere ansættelser.

* Modernisering. Dagpenge skal gøres op på månedsbasis i stedet for på ugebasis, og systemet skal gennem øget brug af registre gøres mere gennemskueligt og tilgængeligt for alle parter.

Kilde: Dagpengekommissionens rapport

/ritzau/