FAKTA: Det fremadstormende højrenationale alternativ

Skrevet af admin

14/03/2016

Dagens topnyheder

Det højrepopulistiske parti Alternative für Deutchland (AfD) har søndag fået stor opbakning ved en række lokalvalg i Tyskland. Bliv her lidt klogere på partiet.

* I Rheinland-Pfalz fik Alternative für Deutschland 12,6 procent af stemmerne, i Baden-Württemberg fik partiet 15,1 procent og i Sachsen-Anhalt hele 24,4 procent af stemmerne.

* Alternative für Deutschland har opnået flere stemmer end de tidligere så magtfulde socialdemokrater i både Baden-Württemberg og Sachsen-Anhalt.

* Partiet skal dog ikke regne med indflydelse. Alle andre partier i Tyskland har offentligt sagt, at de ikke vil indgå samarbejde med AfD.

* Alternative für Deutschland blev stiftet i 2013, hvor det samme år opnåede 4,7 procent af stemmerne ved valget til det tyske parlament. Dermed gik de lige netop glip af en plads, da den tyske spærregrænse er på fem procent.

* Ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 fik det Europa-skeptiske parti 7,1 procent af stemmerne, hvilket gav dem syv af de 96 tyske sæder i parlamentet.

* Partiet sidder i gruppe med Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet.

* Interne stridigheder skabte stor polemik i partiet i 2015, men med valget af kemikeren Frauke Petry som ny formand har partiet nu opnået stor succes.

* Partiet har bånd til den islam-kritiske organisation Pegida, der har skabt stor røre med massedemonstrationer mod indvandring. Pegida arbejder for at bevare det, organisationen kalder "vores kristeligt-jødisk prægede vestlige kultur."

Kilder: Information, dpa, Ritzau

/ritzau/