FAKTA: Det handlede borgerkrigen i Sydsudan om

Sydsudan blev selvstsændigt fra Sudan 9. juli 2011.

To år senere brød borgerkrigen ud 15. december 2013.

Præsident Salva Kiir anklagede sin afsatte højrehånd Riek Machar for at forsøge at kuppe sig til magten.

Parterne bestod hovedsageligt af regeringstropperne på den ene side og en række oprørsgrupper på den anden side. Regeringstropperne fik desuden hjælp af nabolandet Uganda.

Flere våbenhviler blev brudt undervejs i forløbet, og et ukendt antal mennesker mistede livet, herunder masser af civile. Amnesty skønner, at 2,3 millioner mennesker er flygtet.

Efter on-off forhandlinger indgik de stridende parter en fredsaftale i august 2015.

Store dele af aftalen er endnu ikke blevet gennemført, og de stridende grupperinger bekæmper overholder ikke våbenhvilen.

Riek Machar blev dog genindsat som vicepræsident i april 2016.

Landets indtægter består for langt hovedpartens vedkommende af salg af olie, og de faldende oliepriser har derfor gjort ondt på det krigshærgede land, hvor produktionen samtidig er blevet halveret på grund af konflikten.

Der bor 11,1 millioner mennesker i Sydsudan, og mere end halvdelen af dem lever under fattigdomsgrænsen.

Ifølge Amnesty mangler en tredjedel af sydsudanerne - 2,8 millioner - akut mad og næring.

Kilder: Amnesty International, AFP, The World Factbook, Financial Times.

/ritzau/

Dagens Gossip