Fakta: Det handler tv-sagen fra Højesteret om

Skrevet af admin

29/11/2013

Dagens topnyheder

* En forbruger har fredag i Højesteret fået medhold i en sag om tv-køb, som Forbrugerombudsmanden har ført på forbrugerens vegne.

* Højesteret fastslår ligesom Østre Landsret, at der var oplysningspligt for sælgeren, der ikke fortalte køberen, at hans tv ikke ville kunne modtage de nye DR-kanaler nogle måneder efter købet. Dommen betyder, at købet bliver ophævet.

* Forbrugerklagenævnet har omkring 90 tilsvarende sager liggende, der har afventet rettens afgørelse.

* Forbrugerklagenævnet har afgjort en række sager, der giver forbrugere ret til at få penge tilbage eller hæve købet, hvis de har købt et såkaldt MPEG2-TV efter den 9. november 2007 og ikke er blevet oplyst om, at de i 2012 ikke vil kunne se tv fra DR og TV2 uden en modtageboks, når DR og TV2 overgik til MPEG4-standarden.

* Afgørelserne gør tilkobling af en modtageboks til en køberetslig mangel – også selvom behovet først opstår op til 4-5 år efter købet af TV’et.

* Oplysningen skulle have gjort forbrugeren i stand til at udskyde sit køb til senere, når der var kommet MPEG4-TV i handlen. Det skete først i slutningen af 2008.

* Sagerne er opstået i kølvandet på det analoge sluk den 1. november 2009.

Kilde: Dansk Erhverv

/ritzau/