FAKTA: Det handler udvisningssagen om Songül om

Skrevet af admin

13/03/2014

Mest læste i dag

* I februar kom det frem, at 19-årige Songül Yüksel står til at blive smidt ud af Danmark, selvom hun ikke har kontakt til sin mor og bedstemor i Tyrkiet.

* Hun fik afslag på at bo i Danmark allerede i 2010, fordi myndighederne vurderede, at hun havde en større tilknytning til Tyrkiet.

* Alligevel er hun blevet i Danmark, hvor hun nu går i gymnasiet og bor med sin far og tre søstre.

* I 2012 blev der indført mere lempelige regler, som gør det nemmere for børn at blive familiesammenført med deres forældre.

* Men Songül Yüksel opholder sig ulovligt i landet, og da hun allerede har fået afslag på familiesammenføring, kan hun ikke få prøvet sin sag igen efter de nye regler.

* Justitsministeriet anslår på baggrund af tal fra Rigspolitiet, at mindst 30 børn og unge er i samme situation.

* På et møde med Folketingets partier i sidste uge præsenterede justitsminister Karen Hækkerup (S) et forslag, der skal gøre det muligt for de unge at få prøvet deres sag igen efter de nye og mere lempelige regler.

* Det lykkedes dog ikke at blive enige om en løsning på mødet i sidste uge, hvor alle andre partier end Dansk Folkeparti deltog. Partierne mødes igen onsdag.

/ritzau/