Borgmestrene fra fem ø-kommuner - Samsø, Læsø, Ærø, Fanø og Bornholm - lægger pres på folketingspolitikerne for at få lavere færgetakster. Se her eksempler på, hvad det koster at komme med færgen i dag.
* Fanøfærgen (Esbjerg-Nordby):
Voksen, returbillet: 45 kroner
Personbil inklusive ni personer, retur: 415 kroner i højsæsonen, 300 kroner i lavsæsonen
* Bornholmerfærgen (Ystad-Rønne):
Personbil inklusive fem personer: 2204 kroner (retur)
* Samsøfærgen (Kalundborg-Ballen):
Enkeltbillet voksen: 106 kroner
Personbil inklusive ni personer, enkeltbillet: 422 kroner
* Ærøfærgen (Svendborg-Ærøskøbing):
Returbillet for en voksen: 199 kroner
En bil inklusive fem personer, retur: 1159 kroner
Fastboende betaler kun for at komme til øen, mens rejsen fra øen er gratis.
* Læsøfærgen (Frederikshavn-Læsø):
Returbillet for en voksen: 195 kroner i lavsæsonen, 245 kroner i højsæsonen
Personbil eksklusive personer, retur: 445 kroner i lavsæson, 685 kroner i højsæson
Fastboende betaler en lavere takst.
For alle færger gælder, at der findes billigere afgange og forskellige rabatmuligheder.
Kilder: faergen.dk, aeroe-ferry.dk, laesoe.dk
/ritzau/