FAKTA: Det lavede Nato-generalsekretærerne bagefter

Skrevet af admin

01/10/2014

Mest læste i dag

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har dagen efter sin sidste arbejdsdag som Natos generalsekretær offentliggjort, at han har stiftet en konsulentvirksomhed, hvor han blandt andet vil rådgive lande omkring deres forhold til Nato.

Her er en liste over, hvad de seneste generalsekretærer i Nato har lavet efterfølgende:

* Jaap de Hoop Scheffer, tidligere hollandsk udenrigsminister. Generalsekretær januar 2004 - juli 2009. Underviste efterfølgende i international politik og diplomatisk praksis ved Heiden University i Holland.

* Lord George Robertson, tidligere britisk forsvarsminister. Generalsekretær oktober 1999 - december 2003. Sidenhen har han siddet i flere forskellige virksomhedsbestyrelser og har arbejdet for konsulentfirmaet Cohen Group, der rådgiver om markedsforhold i lande verden over. Gjorde sig senest politisk bemærket ved at erklære sig modstander af skotsk selvstændighed fra Storbritannien.

* Javier Solana, tidligere spansk udenrigsminister. Generalsekretær december 1995 - september 1999. Blev efterfølgende i en 10-årig periode EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, i daglig tale EU's udenrigschef.

* Willy Claes, tidligere belgisk økonomi-, udenrigs- og vicepremierminister. Generalsekretær september 1994 - december 1995. Trådte tilbage som følge af en bestikkelsesskandale fra sin ministertid.

* Manfred Wörner, tidligere tysk forsvarsminister. Generalsekretær juli 1988 - august 1994, hvor han døde af kræft.

Kilder: EU, Nato, Wikipedia, BBC

/ritzau/