FAKTA: Det lovede regeringen om barselsbonus til mænd

Regeringen har nu droppet planerne om den kontante bonus, der skulle lokke flere familier til at dele barselsorloven ligeligt mellem mor og far.

Bonusordningen kom på bordet, da planerne om øremærket barsel til mænd blev droppet, og bonussen skulle dække en del af den lønnedgang, som mange familier oplever, når de holder forældreorlov på barselsdagpenge.

Sådan så regeringens plan ud, da den blev præsenteret i september:

* Regeringen foreslog en toårig forsøgsordning for forældre til børn, der bliver født i 2014 eller 2015. Den skulle give en skattefri bonus på 100 kroner om dagen til de familier, hvor begge forældre holder mindst seks ugers orlov.

* For fædre vil det typisk betyde, at bonussen udbetales efter seks uger (to ugers fædreorlov plus fire ugers forældreorlov).

* Bonussen udbetales kun for dage ud over de første fire ugers forældreorlov, som hver forælder holder.

* Ligestillingsbonussen vil være på 100 kroner pr. dag pr. familie (700 kroner om ugen, 3000 kroner om måneden).

* Den skattefrie bonus løber dog højst i 12 uger, hvilket giver en maksimal skattefri barselsbonus på 8400 kroner.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

/ritzau/

Dagens Gossip