FAKTA: Det siger de om klimakvoternes redningsplan

* Matthias Groote, tysk, socialdemokratisk MEP og genopretningsforslagets chefforhandler for EU-Parlamentet:

- Først og fremmest skal vi nu have rettet op på systemet. Men det handler også om tillid til markedet, og derfor skal vi have lavet en langsigtet løsning.

* Martin Lidegaard (R), klima-, energi- og bygningsminister:

- Jeg er meget glad for, at Europaparlamentets opbakning til "backloading" nu er endeligt bekræftet. Det er et vigtigt signal om, at EU ønsker et stærkt kvotehandelsmarked, der kan understøtte den grønne omstilling.

* Bendt Bendtsen, MEP for De Konservative:

- Fornuften har sejret. Det har været gratis at forurene i alt for mange år, men med dagens afstemning i EU-Parlamentet sætter vi streg under princippet om, at forureneren skal være med til at betale for den grønne omstilling.

* Dan Jørgensen, MEP for Socialdemokraterne:

- Backloading-forslaget er et første skridt og en akut midlertidig løsning. Næste skridt er en reel strukturel reform af kvotemarkedet.

* Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi:

- Med backloadingforslaget er kvotehandelssystemet igen på skinner, selv om vi fortsat skal forbi mange stationer, inden vi er i mål. Nu kan vi genskabe tilliden til systemet og sikre en mere grundlæggende reform af kvotehandlen.

/ritzau/

Dagens Gossip