FAKTA: Det skete der med det russiske kampfly

Skrevet af admin

09/08/2016

Dagens topnyheder

Frem til slutningen af november sidste år var de to lande Tyrkiet og Rusland tætte handelspartnere. Men nedskydningen af et russisk kampfly på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien satte gang i en langtrukken diplomatisk krise.

Tirsdag mødes de to landes præsidenter for første gang siden den dramatiske begivenhed, som du her kan få et overblik over:

* Ifølge Tyrkiet krydsede et Sukhoi Su-24M-kampfly af ukendt nationalitet grænsen mellem Syrien og Tyrkiet 24. november 2015.

* I de forudgående fem minutter havde tyrkisk militær ti gange bedt flyet om at ændre kurs.

* Da flyet ikke vendte om, blev det skudt ned af et tyrkisk F-16-fly efter at have befundet sig i tyrkisk luftrum i 17 sekunder.

* Begge russiske piloter sprang ud af flyet med faldskærm. Den ene pilot blev skudt og dræbt af syriske oprørsstyrker, mens han svævede gennem luften. Den anden overlevede.

* Ifølge Rusland krydsede flyet aldrig grænsen til Tyrkiet.

* USA bakker op om Tyrkiets version og har frigivet optagelser, der dokumenterer de tyrkiske advarsler.

* Det er første gang i mere end 60 år, at et Nato-land har skudt et russisk kampfly ned.

Kilde: Al Jazeera, Washington Post, det amerikanske udenrigsministerium.

/ritzau/