FAKTA: Det taler for og imod amerikansk renteforhøjelse

Skrevet af admin

17/09/2015

Dagens topnyheder

Torsdag aften beslutter den amerikanske centralbank (Fed), om man skal hæve renten for første gang siden juni 2006.

Her er tre ting, der taler for det:

1) Arbejdsløsheden er nede på 5,1 procent. Det svarer stort set til fuld beskæftigelse.

2: USA's BNP-vækst ligger omkring tre procent og har derfor ikke længere brug for hjælp fra en lav rente.

3) Det tager tid, før rentestigninger får fuld effekt. Derfor kan Fed være bange for, at man allerede er for sent ude.

Disse tre ting taler derimod for at skubbe renteforhøjelsen:

1) Nervøse investorer kan sende aktiekurserne voldsomt ned.

2) Kurserne er allerede faldet en del, og derfor er der ingen grund til at hælde yderligere brænde på bålet.

3) Inflationen er tæt på nul, og en renteforhøjelse risikerer at trække den gale vej i forhold til at nå målet på to procent.

Kilde: Frank Øland Hansen, chefstrateg Danske Bank

/ritzau/