Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og EU's 27 andre stats- og regeringschefer samles torsdag og fredag til topmøde i Bruxelles.
Målet er at indgå en omfattende aftale med Tyrkiet om at bremse flygtninge- og migrationsstrømmen til Europa.
Her er aftalens hovedpunkter før EU-topmødet, som Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, deltager i fredag:
* Tyrkiet skal tage alle flygtninge og migranter tilbage fra Grækenland fra en bestemt dato, der endnu ikke er fastlagt.
* For hver syrisk flygtning, der sendes fra Grækenland og retur til Tyrkiet, skal EU tage en anden syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet og genbosætte vedkommende i EU.
* Dem, der tager turen over havet, kommer sidst i køen, og det skal ødelægge menneskesmuglernes forretning i en fart.
* De syriske flygtninge, der skal hentes i Tyrkiet, fordeles i EU ved først at benytte 18.000 ledige pladser i et allerede aftalt frivilligt genbosætningsprogram.
* Dernæst kommer 54.000 ledige pladser i EU’s omdiskuterede tvungne omfordeling af flygtninge i spil. Pladserne var oprindelig tiltænkt omfordeling af flygtninge fra Ungarn, der imidlertid har sagt nej til at deltage i omfordelingen.
* Hvis disse i alt 72.000 pladser ikke rækker, må ordningen revurderes.
* Både FN og menneskeretsorganisationer har advaret EU mod at massereturnere flygtninge til Tyrkiet, og EU har arbejdet på højtryk for at sikre, at en aftale vil være juridisk holdbar.
* Løsningen er, at Grækenland skal anerkende Tyrkiet som et sikkert tredjeland, som flygtninge kan sendes tilbage til efter en lynbehandling med ankemulighed, hvor alle asylansøgninger behandles individuelt.
* Både Tyrkiet og Grækenland skal efter planen gennemføre lovændringer for at gøre det muligt at sende flygtninge, der kommer via Tyrkiet, retur.
* EU skal give yderligere tre milliarder euro (22,5 milliarder kroner) til hjælp for syriske flygtninge i Tyrkiet frem til 2018 ud over de tre milliarder euro, EU allerede har lovet i år og næste år.
* EU fremrykker visumfri adgang til EU for 80 millioner tyrkere, så ordningen træder i kraft til sommer i stedet for til efteråret. Men for at komme så hurtigt i mål skal Tyrkiet først overholde en række krav, som EU altid stiller for visumfrihed, og det bliver svært.
* Tyrkiet ønsker mere fart på de langstrakte udvidelsesforhandlinger med EU ved at åbne nye forhandlingsområder, såkaldte kapitler.
* Det er i øjeblikket det største problem, fordi det ramler ind i en over fire årtier lang strid mellem Tyrkiet og Cypern, der er splittet i en græsk- og en tyrkisk-cypriotisk del.
/ritzau/
