FAKTA: Det ved vi om den nye globale handelsaftale

Skrevet af admin

07/12/2013

Dagens topnyheder

Efter flere dages hårde forhandlinger på den indonesiske ø Bali mellem ministre og embedsmænd fra hele verden er en global handelsaftale faldet på plads. Den markerer WTO's første globale handelsaftale, siden organisationen blev oprettet i 1995.

* Omkostningerne til eksport og import af varer og tjenester mellem de 160 lande, der er med i aftalen, bliver mindsket.

* Procedurerne i administration skal forenkles, så det bliver hurtigere og enklere at handle varer.

* Der skal ryddes op i handelsbarrierer, besværlige toldregler, problemer med grænseovergange, og mystiske regler om indberetninger.

* Aftalen indeholder løfter om at begrænse landbrugsstøtten, mens at der indføres tiltag, der skal hjælpe de mindst udviklede lande.

* Toldfri adgang for varer, der sælges af verdens fattigste lande, skal forbedres.* Peterson Institute for International Economics i Washington anslår, at tiltagene kan tilføre den globale økonomi med 1600 milliarder dollar, og hvis den bliver korrekt implementeret vil der blive skabt 21 millioner job. 18 millioner bliver skabt i udviklingslandene.

Kilde: TT, AFP, Reuters, Udenrigsministeriet.

/ritzau/