Fakta: Det ved vi om finanslovudspillet

Det ved vi foreløbig om regeringens finanslovudspil:

* Finanslovforslaget for 2015, som regeringen kalder for "Et stærkere fællesskab", har udgifter for i alt 707 milliarder kroner.

* I alt kalkulerer regeringen med at få indtægter for 661,9 milliarder kroner, hvilket er 7,2 milliarder kroner mere end i år.

* Regeringen fastholder sit vækstskøn på 1,4 procent i bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 og 2,0 procent i 2015.

* Regeringen forventer, at beskæftigelsen vil stige med 21.000 personer i 2014 og 22.000 i 2015.

* Regeringen nedjusterer væksten i det offentlige forbrug i 2015 fra 0,9 procent til 0,8 procent. Det svarer til en nedjustering på omkring 900 millioner kroner.

* I 2015-2018 afsættes fem milliarder kroner til et nyt sundhedsudspil, der blandt andet skal gå til at bekæmpe kræft, hjælpe folk med kroniske sygdomme og udvikle de praktiserende læger.

* Fradraget for fagforeningskontingent fordobles fra 3000 kroner til 6000 kroner. Det vil angiveligt betyde en udgift på lige omkring en halv milliard kroner.

* Ifølge Ritzaus oplysninger er der stadig 1,5 milliarder kroner til målrettede velfærdsforbedringer, når finansloven skal forhandles på plads.

* 425 millioner kroner skal sætte skub i Skats sagsbehandling. Pengene skal blandt andet finansiere 300 ekstra medarbejdere.

* Kongehuset får 8,7 millioner kroner mere næste år. Dermed er de kongelige på finansloven med i alt 105,8 millioner kroner i 2015.

* Det vil koste rundt regnet 250 millioner kroner ekstra i kontanthjælp, øget danskundervisning og integrationsprogrammer, at antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte stiger i 2015.

* Regeringen er med finansloven klar til at lade det faktiske underskud på de offentlige finanser stige til 3,0 procent af BNP i 2015. Underskuddet må ikke overstige 3,0 procent ifølge krav fra EU.

* Underskuddet målt som det såkaldt strukturelle underskud øges til 0,5 procent af BNP. Dermed går regeringen også lige til grænsen her.

* Indtægter fra fartbøder, parkeringsbøder, salg af pas, køreprøver og kørekort når ifølge finanslovforslaget op i 607,9 millioner kroner.

* Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag lægger ifølge forslaget 281 milliarder i statskassen - det er godt 20 milliarder kroner mindre, end der ventes i år.

* Momsen på 25 procent på næsten alle køb af varer vil lægge 190,3 milliarder i kassen - godt 14 milliarder kroner mere end i år.

* Registreringsafgift på nye biler vil indbringe 16,5 milliarder kroner, mens bilisternes benzin, vægt- og ansvarsafgift bidrager med 23,5 milliarder kroner. Energi- og miljøafgifter vil sende 32,3 milliarder kroner i statskassen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip