FAKTA: Det ved vi om Lars Hedegaards formodede attentatmand

Skrevet af admin

12/10/2014

Mest læste i dag

* Den formodede gerningsmand, der forsøgte at skyde Lars Hedegaard i februar 2013, er 26 år.

* Han er dansk statsborger og af mellemøstlig oprindelse.

* Fra 2001 til 2005 arbejdede den 26-årige for et it-firma på Nørrebro, hvor han anbefalede en af sine venner til den ledige stilling. Vennen blev cirka to år senere idømt syv års fængsel i Glostrupsagen ifølge Jyllands-Posten.

* Den 26-årige kom i moskéen på Heimdalsgade i København. Den har tidligere været i fokus i forbindelse med flere terrorsager - blandt andet sagen fra Glostrup.

* Ifølge politiets efterforskning forlod den 26-årige Danmark samme dag, som attentatet fandt sted 5. februar 2013.

* Lars Hedegaard har forklaret, at der blev affyret et skud lidt efter klokken 11 i hans hjem på Frederiksberg, hvorefter pistolen klikkede, og det kom til håndgemæng, før gerningsmanden stak af.

* Gerningsmanden havde inden drabsforsøget forklædt sig som postbud for at lokke Lars Hedegaard ud af hjemmet.

* Manden blev anholdt med et falsk pas i Tyrkiet 25. april 2014.

* Den 10. oktober kontakter PET Lars Hedegaard og fortæller, at den formodede gerningsmand er blevet sat på fri fod i Tyrkiet.

/ritzau/