FAKTA: Det ved vi om Nordkoreas ballistiske missil

Skrevet af admin

22/06/2016

Dagens topnyheder

Nordkorea lykkedes onsdag at affyre et ballistisk missil 400 kilometer ind over Det Japanske Hav.

I Japan ser man alvorligt på det nordkoreanske fremskridt, da missilet i teorien kan bære et atomsprænghoved.

Her er, hvad vi ved om det nordkoreanske missil.

* Nordkorea løftede for første gang sløret for Musudan-missilet under en militærparade i 2010. På det tidspunkt var det ikke testet.

* Det er ifølge eksperter et såkaldt mellemdistancemissil, der kan bære et enkelt sprænghoved på omkring et ton.

* Teknologien bygger på tidligere sovjetiske missiler.

* Missilet er monteret på et køretøj og kan affyres, blot 15 minutter efter at det er positioneret.

* Ifølge eksperter kan missilet tilbagelægge en distance på op mod 4000 kilometer.

* I teorien kan det bære et nukleart sprænghoved, men eksperter mener ikke, at Nordkorea har atomvåben i en tilstrækkelig lille størrelse, til at det kan monteres på missilet.

Kilder: AFP

/ritzau/