FAKTA: Det vil regeringen gøre i valgåret

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lancerede i sin åbningstale i Folketinget tirsdag skærpelser af såvel regler for familiesammenføringer som stramninger af kontrollen ved landets grænser.

Også en reform af gymnasieuddannelsen blev nævnt af statsministeren, men ved siden af det præsenterede regeringen tirsdag et 40 sider langt lovkatalog med tiltag i den kommende folketingssamling.

Mange af initiativerne er udløbere af politiske aftaler, der allerede er indgået, blandt andet vækstaftalen og beskæftigelsesreformen.

Her er et udpluk af de øvrige initiativer, som regeringen vil lægge frem, og som omfatter alt fra regler for udendørs hold af svin til tilladelse af stedbarnsadoption:

* Logningsreglerne for teleudbydere skal revideres til februar. Det sker efter en afgørelse fra EU-Domstolen

* Ratifikation af konvention om barnets rettigheder

* Folketinget skal indlede drøftelser om øget åbenhed om partiregnskaber

* Udvalg om whistleblowerordninger skal afslutte sit arbejde i begyndelsen af 2015. Det kan afføde initiativer

* Handlingsplan mod radikalisering skal forhandles på plads

(Kilde: Lovgivning Folketingsåret 2014/15)

/ritzau/

Dagens Gossip