FAKTA: DF-politikere kæmper for dobbeltposter

Skrevet af admin

08/11/2013

Dagens topnyheder

Halvdelen af Dansk Folkepartis folketingsgruppe på 22 medlemmer går efter et dobbeltmandat ved kommunalvalget den 19. november. Det vil sige, at de satser på både at sidde i byrådet og i Folketinget.

* Alex Ahrendtsen stiller op til byrådet i Odense. Han har været byrådsmedlem siden 2005 og medlem af Folketinget siden 2011.

* Hans Kristian Skibby stiller op i Hedensted. Han blev valgt ind i Folketinget i 2007 og har været opstillet til kommunalvalget seks gange og er blevet valgt fire gange.

* Rene Christensen blev byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2005 og har været medlem af Folketinget siden 2008.

* Dennis Flydtkjær stiller op i Herning. Siden 2011 har han været medlem af Folketinget.

* Jørn Dohrmann stiller op i Kolding. Han har været opstillet til byrådet tre gange og er blevet valgt ind alle gange. I 2007 blev han valgt til Folketinget.

* Liselott Blixt har siden 2001 siddet i byrådet i Greve og blev valgt ind i Folketinget i 2007.

* Mette Dencker stiller op i Hvidovre. Hun har siddet i byrådet siden 2005 og været medlem af Folketinget siden 2011.

* Mikkel Dencker stiller også op til byrådet i Hvidovre, som han har været medlem af siden 1998. Han blev valgt ind i Folketinget i 2007.

* Morten Marinus har været medlem af Folketinget siden 2011. Han var byrådsmedlem i Pandrup Kommune 2002-2006 og blev valgt til kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune i 2009.

* Pia Adelsteen blev i 2001 valgt til Slangerup Byråd, og i 2005 blev hun valgt til Frederikssund Byråd. Hun har været medlem af Folketinget siden 2007.

/ritzau/