FAKTA: Disse danskere er klar til OL i Rio

Skrevet af admin

12/05/2016

Mest læste i dag

Med torsdagens officielle udtagelse af Guldfirerens besætning er i alt 34 danskere i øjeblikket garanteret en billet til sommerens olympiske lege i Rio.

Her er et overblik over de atleter, som er udtaget til OL:

* Bordtennis: Jonathan Groth.

* Brydning: Mark O. Madsen.

* Kajak: René Holten Poulsen.

* Roning: Juliane Elander Rasmussen, Anne Lolk, Anne Dsane Andersen, Lærke Berg Rasmussen, Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard og Kasper Winther Jørgensen.

* Sejlsport: Jena Mai Hansen, Katja Salskov-Iversen, Anette Viborg, Allan Nørregaard, Jonas Høgh-Christensen, Anne-Marie Rindom, Michael Hansen.

* Skydning: Jesper Hansen, Stine Nielsen, Torben Grimmel.

* Svømning: Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen, Lotte Friis, Mie Ø. Nielsen, Pernille Blume, Viktor Bromer, Anton Ørskov Ipsen, Mads Glæsner, Pál Joensen, Anders Lie, Daniel Skaaning, Søren Dahl, Magnus Westerman.

* Danske atleter har desuden sikret OL-nationspladser i en række discipliner, hvor der endnu ikke er sat navne på deltagerne. Det vil der blive senere på året.

* Fanebærer: Tennisspilleren Caroline Wozniacki er udpeget som dansk fanebærer i Rio, men hun får brug for en dispensation, idet hun på grund af en skade ikke opfylder Det Internationale Tennisforbunds krav om antal optrædener for Danmarks Fed Cup-hold inden OL.

* OL i Rio afholdes fra 5. august til 21. august 2016.

Kilde: ol2016.dif.dk

/ritzau/