FAKTA: Disse danskere og svenskere er i karantænefare

Fire spillere fra Danmark og to fra Sverige får karantæne tirsdag, hvis spillerne pådrager sig et gult kort i lørdagens kamp.

De danske spillere er:

* Lars Jacobsen.

Skulle Lars Jacobsen få karantæne, er der to oplagte alternativer til højrebacken i Danmarks trup. Daniel Wass er den ene. Han slog igennem som højreback i Brøndby. Wass har sine forcer i den offensive del af spillet modsat Andreas Christensen, som også kan spille positionen. Andreas Christensen har på ungdomslandsholdene primært gjort sig som central forsvarsspiller og defensiv midtbanespiller.

* Simon Kjær.

Med Andreas Bjelland langtidsskadet bliver det en næsten uprøvet forsvarskonstellation, som Danmark stiller med i returkampen, hvis Simon Kjær pådrager sig et gult kort. Den tidligere U21-landsholdsanfører Jannik Vestergaard virker som den mest oplagte afløser, men også Andreas Christensen kan være i spil.

* William Kvist

* Pierre-Emile Højbjerg

Kvist og Højbjerg er i spil til pladserne på Danmarks centrale midtbane. Til de positioner har Morten Olsen udtaget en lang række spillere foruden de to i karantænefare: Daniel Wass, Thomas Delaney, Thomas Kahlenberg, Jakob Poulsen, Andreas Christensen, Christian Eriksen samt Michael Krohn-Dehli. Sidstnævnte er dog tvivlsom til returkampen.

De svenskere spillere i karantænefare:

* Zlatan Ibrahimovic.

Alternativer: John Guidetti, Marcus Berg, Ola Toivonen, Emir Kujovic.

* Kim Källström.

Alternativer: Oscar Lewicki, Gustav Svensson, Oscar Hiljemark, Sebastian Larsson, Abdul Khalili.

* Desuden er Pontus Wernbloom og Albin Ekdal i karantænefare hos svenskerne, men begge spillere er skadede.

Begge landstrænere har mulighed for at tilkalde ekstra spillere til trupperne inden returkampen.

/ritzau/

Dagens Gossip