Erna Solberg fra Høyre er Norges nye statsminister.
* 52 år - født 24. februar 1961
* Kommer fra Bergen
* Uddannelse: Kandidatgrad i statskundskab og socialøkonomi fra Bergen Universitet
* Politisk karriere: Siden 1989 valgt til Stortinget i Hordalands valgkreds
* Norges kommunal- og regionalminister 2001-2005. Det svarer til posten som indenrigsminister i Danmark.
* Næstformand i Høyre fra 2002.
* Leder af partiet siden 2004.
* Høyre fik 26,8 procent af stemmerne ved valget i september og blev Norges næststørste parti. Det lykkedes dog ikke for hende at danne en midterregering med Venstre og Kristelig Folkeparti, da de ikke vil gå sammen med Fremskrittspartiet
* Andet: Fik som 16-årig diagnosticeret dysleksi - også kaldet ordblindhed.
* Hun går under navnet Jern-Erna, som tabloidavisen VG døbte hende, efter hun havde ført en "restriktiv, men retfærdig" linje i asyl- og indvandringspolitikken i sin tid som kommunal- og regionalminister.
Siv Jensen fra Fremskrittspartiet er ny finansminister.
* 44 år - født 1. juni 1969.
* Kommer fra Oslo.
* Uddannelse: Diplomøkonom fra Norges Handelshøyskole.
* Politisk karriere: Gruppesekretær i Fremskrittspartiets byrådsgruppe i Oslo i 1994.
* Siden 1997 valgt ind i Stortinget fra Oslo.
* Næstformand i Fremskrittspartiet fra 1999.
* Leder af partiet siden 2006.
* Fremskrittspartiet fik 16,3 procent af stemmerne ved valget i september og blev Norges tredjestørste parti. For første gang nogensinde er partiet nu med i en regering.
* Andet: Hun arbejdede som salgskonsulent for en radiostation, inden hun aktivt gik ind i politik.
/ritzau/NTB