Her er den pakke af retsakter, som Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative vil bede danskerne om at stemme ja til ved den kommende folkeafstemning om EU-retsforbeholdet 3. december:
* Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager. Direktivet etablerer et samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale i straffesager på tværs af grænserne.
* Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre. Det giver blandt andet mulighed for, at et polititilhold i eksempelvis Danmark også gælder i et andet EU-land, hvis man flytter.
* Menneskehandelsdirektivet. Det indeholder blandt andet minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende menneskehandel der skal være strafbare, og hvad straffene skal være.
* Direktivet om seksuelt misbrug af børn. Det indeholder blandt andet minimumsregler for, hvilke handlinger der skal være strafbare, og hvad straffene skal være.
* Cybercrime-direktivet. Direktivet indeholder minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende cybercrime der skal være strafbare, og hvad straffene skal være.
* Direktivet om markedsmisbrug. Det indeholder minimumsregler for, hvad der er strafbart som markedsmisbrug, og hvad straffene skal være.
* Direktivet om falskmøntneri. Det indeholder minimumsregler for, hvad der er strafbart som falskmøntneri, og hvad straffene skal være.
* Konkursforordningen. Den gør det lettere for kuratorer at indhente aktiver i konkursbo i andre EU-lande. Samtidig får kreditorer også lettere adgang til at blive bekendt med insolvensbehandlinger i andre medlemsstater.
* Bevisoptagelsesforordningen. Forordningen har til formål at gøre det nemmere og hurtigere for domstolene at gennemføre bevisoptagelser i andre medlemsstater.
* Betalingspåkravsforordningen. Forordningen har til formål at forenkle og fremskynde grænseoverskridende sager om ubestridte pengekrav og nedbringe sagsomkostningerne.
* Småkravsforordningen. Forordningen har til formål at forenkle behandlingen af grænseoverskridende tvister om mindre krav med en værdi på højst 2000 euro på det civil- og handelsretslige område og nedbringe omkostningerne.
* Forordningen om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav. Forordningen skal gøre det lettere for borgere og virksomheder at inddrive ubestridte krav.
* Mæglingsdirektivet. Direktivet indeholder minimumsstandarder for de enkelte medlemsstaters regulering af mægling, og det pålægger medlemsstaterne at fremme mægling til at løse konflikter.
* Rom I-forordningen om lovvalg inden for kontrakt. Samt Rom II-forordningen om lovvalg uden for kontrakt. De to forordninger indeholder regler for, hvilken lovgivning der skal anvendes i sager. Reglerne skal gøre det lettere for borgere og virksomheder at kende retstilstanden.
* Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalgsregler. Forordningen giver i visse tilfælde medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om, hvilke lovgivning der skal anvendes.
* Arveretsforordningen. Forordningen har til formål at forenkle behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende element.
* Bruxelles IIa-forordningen. Forordningen har til formål at forenkle og effektivisere behandlingen af grænseoverskridende sager om forældremyndighed, samvær og barnebortførelse samt separation og skilsmisse.
* Underholdspligtsforordningen. Forordningen skal gøre det lettere at inddrive eksempelvis børnebidrag i andre EU-lande og forbedre mulighederne for at få fri proces til inddrivelsessager.
* Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler med tredjelande om, hvordan man skal behandle sager om eksempelvis forældremyndighed og børnebidrag.
* Kontosikringsforordningen. Forordningen har til formål at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretslige område. Konkret indfører forordningen en selvstændig europæisk procedure, som i visse sager gør det muligt for en kreditor at opnå en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender.
* Europol. Da Danmark allerede i dag er med i det europæiske politisamarbejde, er Europol ikke med blandt de 22 konkrete retsakter. Men det nuværende retsforbehold betyder, at Danmark vil være nødt til at forlade Europol, når en igangværende reform i EU er ført endeligt ud i livet. Hvis retsforbeholdet bliver omdannet til en tilvalgsordning, kan Danmark være med i det reformerede Europol.
Kilde: Ja-partiernes aftale om afstemningen: "Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender".
/ritzau/
