FAKTA: Disse stramninger skal Støjberg forsvare i EU

Skrevet af admin

25/01/2016

Mest læste i dag

Udenrigsminister og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er mandag i Bruxelles for at forklare og forsvare nye danske asylstramninger i EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg.

Tirsdag ventes det omstridte lovforslag L 87 om ændring af udlændingeloven vedtaget. Lovforslaget, der bakkes op af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokraterne, indeholder følgende elementer:

* Politiet skal beslaglægge flygtninges genstande, hvis værdien er over 10.000 kroner. Det gælder dog ikke genstande med særlig affektionsværdi som vielsesringe.

* Retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse forlænges fra et til tre år.

* Det bliver sværere at opnå permanent opholdstilladelse. Den "særlige lempelige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse" for flygtninge sløjfes.

* Asylansøgere får nedsat deres ydelse med 10 procent, ligesom der indføres gebyrer på at ansøge om permanent opholdstilladelse og få familiesammenføring.

* De cirka 500 kvoteflygtninge, Danmark efter aftale med FN modtager årligt, udvælges i flygtningelejre i nærområderne og regnes blandt de svageste flygtninge. De skal fremover leve op til et integrationspotentiale for at komme til Danmark.

* Reglerne for inddragelse af flygtninges opholdstilladelse skærpes, hvis flygtninge har været på besøg i hjemlandet.

* Asylansøgere får ikke længere adgang til indkvartering i selvstændige og særlige boliger uden for asylcentrene.

Kilder: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, ft.dk og DR.

/ritzau/