FAKTA: Disse uddannelser får kniven at mærke

På to år - fra 2015 til 2017 - skal der skæres ned på studiepladserne på en række videregående uddannelser. Både de korte, mellemlange og lange uddannelser bliver ramt, men særligt de humanistiske områder bliver ramt.

I alt skal 4000 studiepladser nedlægges, mens uddannelsesinstitutioner til gengæld gerne må øge optaget på andre fag, hvor studerende i højere grad får arbejde, når eksamensbeviset er i hus, varsler uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R).

Få her et overblik over, hvor studiepladserne nedlægges.

* Hvor ryger pladserne fordelt på uddannelseslængde?

- 2363 pladser bliver skåret på universiteterne.

- 522 pladser bliver nedlagt på professionshøjskoler og andre mellemlange videregående uddannelser.

- 1067 pladser ryger fra erhvervsakademier og andre korte videregående uddannelser.

* Hvilke fag berøres på de korte videregående uddannelser?

- Design, It og Bio påvirkes. I alt ni uddannelser bliver ramt.

* Hvilke fag berøres på mellemlange uddannelser?

- Design, Medie og kommunikation, It, Ernæring og Øvrige pædagogiske uddannelser påvirkes. I alt 26 uddannelser bliver ramt.

* Hvilke fag berøres på lange videregående uddannelser?

- 36 naturvidenskabelige kandidatuddannelser bliver ramt fordelt på Biologiske og Øvrige naturvidenskabelige uddannelser.

- 137 humanistiske kandidatuddannelser bliver ramt fordelt på Erhvervssprog, Fremmedsprog, Klassisk humaniora, Medie og kommunikation, Områdestudier og øvrige humanistiske studier og Æstetiske fag.

- Fem samfundsfaglige kandidatuddannelser bliver ramt. Det gælder udelukkende Etno-/antropologi.

Kilde: Uddannelsesministeriet, Politiken

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip